Arbejdsgruppen var enige om de langt større muligheder for tårnbygningen ved at placere den i Korsør – ved vandet. Med tårnets arkitektoniske visionære og innovative design vil det skabe en større opmærksomhedsværdi for forbipasserende, der krydser Storebælt. Både internationale turister og danske borgere. Denne placering taler også ind i tårnets kommercielle del med blandt andet internationalt udstillingscenter, koncertsal, hotel og udsigtstårn, som gerne skal forvandle forbipasserende til besøgende. Et af nordens største konsulentfirmaer inden for Hotel og Restaurationsbranchen, har også givet udtryk for et større potentiale i at placere tårnbygningen ved vandet i Korsør.
Med placering nær Storebælt kan Heiner tårnet med sin højde og spektakulære udformning blive et fyrtårn og en indgangsportal til hele Sjælland – deraf den forløbelige arbejdstitel: Gateway til Sjælland.
Tårnprojektets koncept opfylder samtidig i fuldt omfang den vision som de 17 kommuner i Region Sjælland lancerede i 2020 om at Turismen skal øges til en omsætning af 15 mia. i 2025.
Citat fra Region Sjællands udviklingsvision:
Turismen er et centralt erhverv for Danmark, der skaber vækst og sikrer
arbejdspladser samt byudvikling. Sjælland og øerne har dog ikke oplevet
den samme vækst i turismen som resten af landet de seneste år. På trods
af, at Sjælland og øerne rummer den største koncentration af sommerhuse og har en attraktiv placering tæt på København, står regionen kun for 10 procent af omsætningen inden for kyst- og naturturismen i Danmark.
En ny udviklingsplan for Sjælland og øerne skal nu forløse det uindfriede
potentiale til gavn for både borgere og besøgende og øge turismeomsætningen til samlet set 15 mia. kr. i 2025.
Det er en stigning på i alt 2 mia. kr. sammenlignet med i dag.
Bag planen står Dansk Kyst- og Naturturisme, turismeorganisationerne
på Sjælland og øerne, KKR Sjælland, som er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner i Region Sjælland, samt den filantropiske forening Realdania. Visionen er, at turismen i endnu højere grad bliver en løftestang for byudvikling med fokus på den
naturvenlige turisme, højere kvalitet og øget omsætning.