Gateway til Sjælland

Kulturelt fyrtårn

At skabe rammerne for et kulturelt fyrtårn, som vil danne grobund for et velfungerende velkomstcenter – Hotel, kongres, samt erhvervsliv med mange arbejdspladser og mulighed for et stort besøgstal på op mod 2 millioner årligt. Med henvisning til at tilsvarende tårnbygninger med udsigtsmuligheder har vist sig at have en stor attraktions værdi, må den påtænkte tårnbygning ligeledes forventes at få et stort besøgstal. Eksempelvis kan Skovtårnet ved Rønnede præstere et besøgstal i år 2021 på henved knap 400.000. 

Med Tårnbygningen Gateway til Sjællands attraktive beliggenhed ved hovedfærdselsåren mellem landsdelene ved betalingsanlægget til Storebæltsforbindelsen, vil det ikke være urealistisk at forvente 0,5 million besøgende om året. 

Det skal bemærkes, at Storebæltsbroen benyttes af ca. 13 – 14. millioner køretøjer hvert år. Selv med indvielse af Femern forbindelsen om ca. 10 år, må det med den stadig voksende trafikstrøm, forventes samme antal køretøjer om året. Når det medtages at ca. 10 millioner køretøjer er personbiler med et gennemsnit på 2 personer i hver bil, bør det ikke være urealistisk at forvente et besøgstal, der i de første år kan nå op over de budgetterede 500.000. Tårnets kapacitet med elevatorer og parkeringsanlæg påtænkes derfor dimensioneret for et stor besøgstal, der kan håndtere store kongresser og koncerter, samt  spidsbelastninger i højsæsonen af besøgende til tårnudsigten. Der må også forventes besøgende, både lokale og internationale turister, som ikke skal over Storebæltsbroen.